Venskabsturnering 2017

 

Venskabsturneringen 2017 blev afholdt på Pejsegården i Brædstrup 29. januar. 

Der blev spillet i 5 rækker, hvor klubbernes deltagere var ligeligt fordelt mellem rækkerne, og placeret i rækkefølge efter anbefaling fra de 4 klubformænd. Nogle par burde måske have været placeret i en højere eller en lavere række, ud fra deres styrke - sådan som det ville foregå i en "normal" turnering. Men Venskabsturneringen er først og fremmest en turnering mellem 4 klubber, ikke en par-turnering,  og derfor foregår det sådan at parrene skal fordeles jævnt ud over rækkerne, uanset styrke. 

Der var vinpræmier til de 3 bedst placerede par i hver række, og Vandrepokalen blev givet til den klub der havde den bedste gennemsnitlige score på tværs af alle rækkerne. 

 

Pokalen blev i år vundet af Hedensted Bridgeklub, skarpt forfulgt af Tørring. Stort tillykke til dem og tak til alle deltagere, samt til turneringsleder Flemming Jørgensen. Som udenforstående vil jeg også tillade mig at uddele ros til Hotel Pejsegården og til Brædstrup Bridgeklubs bestyrelse for et godt og vellykket arrangement.

 

På gensyn næste år hos Hedensted.

 

Resultater, kortfordelinger og spilresultater kan du se som underpunkter til denne side.