Par taktik

Lidt om taktik i parturnering:

Brædstrup Bridgeklub

Parturnering gøres op med matchpoint (MP). Det vil sige at resultaterne for hhv. N-S og Ø-V ved alle borde sammenlignes, og det par der har scoret mest (eller afgivet mindst) får max. antal MP (også kaldet en top). Næstbedste resultat får 2 MP mindre, og sådan fortsætter det indtil parret med laveste score, som får en bund (typisk 0 MP). Det er altså ligegyldigt om det par med bedst score har fået 1000 eller 10 point mere end nr. 2 - der er stadigt kun 2 MP i mellem dem. Se mere om hvordan man laver regnskab i parturneringer her.

Parturnering er alles kamp mod alle, og det gælder oftest om at score bare en lille smule mere end de andre par (hvertfald ikke mindre), for så får man en top.

Parturnering er faktisk på nogle områder lidt "uøkonomisk" fordi det nogle gange gange kan svare sig at sætte flere hundrede point på spil bare for at få 10 point mere end de andre.

Omvendt kan man jo sige at parturnering netop er meget økonomisk, fordi man skal være bevidst om hver eneste "10-øre" der er på spil. Så det er jo smag og behag.

Prøv derfor altid at gætte hvilken kontrakt man mon spiller ved de andre borde, og regne lidt på hvor mange point du kan tjene (og miste), både når du melder og når du spiller.

"En top er noget du får foræret af modspillerne, en bund er noget noget du forærer dig selv."

Et par tommelfinger-regler:

Spil på overstik
I parturnering kan man få en ren top ved f.eks. at prøve en knibning og dermed få et overstik i 4 hjerter, hvor de andre borde kun får 10 stik. Også selvom det kun giver sølle 30 point ekstra.

Hvis man regner med at alle andre borde også spiller 4 hjerter, og man får chancen for et overstik ved at tage en knibning, så er det værd at overveje – også selv om man risikerer at kontrakten går ned. Hvis knibningen går hjem får man næsten sikkert over middel, og hvis den går ned….ja, så er der nok et andet bord hvor de har prøvet det samme og så kan man jo deles om bunden. Og så er mottoet i parturnering jo "en top er en top, og en bund er en bund" - og så hurtigt videre til næste spil....

Du skal specielt overveje at tage risikoen hvis du er kommet i 4 hjerter og kan se at der er 10 sikre stik - men du kan også se at de andre borde sikkert er kommet i 3 UT, hvor der også er 10 stik. Så giver 420 for 4 hjerter en bund fordi alle de andre borde får 430. Nu er du næsten tvunget til at prøve knibningen for at få et overstik. Vinder den får du 450 og en top. Taber den – ja så havde du en bund alligevel og har ikke mistet noget.

Hvis man derimod kan fornemme at de 4 hjerter er lidt hårdt meldt, og de andre borde nok er stoppet i 3 hjerter, ja, så skal man hellere spille forsigtigt og bare få kontrakten hjem i 10 stik hvis man kan - for nu vil det være dyrt at være det eneste par der er gået ned i sin kontrakt, når de andre borde indkasserer 170 for 3 hjerter med 10 stik.

Derfor:
prøv at regne ud hvad der bliver spillet ved de andre borde og om det er risikoen værd at tage chancer for at få et overstik.

Spil på ekstra beter
Ligesom overstik er vigtige hvis man er spilfører, så er beterne vigtige for modspillet. Giver man modparten en bet mere end de andre borde gør, så får man en top på den måde. Derfor kan det også som modspiller være værd at tage chancer for at få et ekstra stik, selvom man måske risikerer at kontrakten derved vinder.

I parturnering skal man sjældent starte med at tage sine "sikre stik" - esser og konger - fordi man derved risikerer at rejse en dame eller knægt til et ekstra stik for spilfører, som han ellers ikke ville have fået.

Kun hvis man fornemmer at modparten er meget stærke, eller sandsynligvis har en singleton i din gode farve, skal du sørge for at tage dine stik i tide, inden de pludseligt forsvinder når spilfører har gjort sig renonce og kan trumfe sig ud af problemet.

Det er også bedre at holde 3UT i 9 stik frem for at risikere at give dem et overstik ved ikke at tage dine 4 stik i tide. Hellere en fugl i hånden end 10 på taget.

Omvendt er det naturligvis bedre at tage 2 beter end 1, hvis der er mulighed for det - så andre gange skal man vente med at tage sine stik - her kan man tit udlede meget af meldingerne om hvordan kortene sidder. Hvis modparten virker til at have mange point, eller en god fordeling, så er det oftest fornuftigt at tage sine stik hurtigt. Hvis modstanderne derimod har tøvet med at melde udgang, ja så kan det som regel betale sig at læne sig tilbage og vente på få sine stik med "renters rente".

Et eksempel på et "tøvende" meldeforløb kunne være: 1♣-1♥, 1UT-2♥, 3♣--3♥, 4♥. Begge modstandere har vist begrænsede hænder og ret dårlig tilpasning, og har tilsyneladende kun meldt udgangen med det yderste af neglene og på lykke og fromme.

Derimod kunne et stærkt meldeforløb være: 1♠-2♥, 4♥. Nu virker det til at begge modstandere har godt med point og en god fordeling og tilpasning ovenikøbet.

Meld dine kort forsigtigt
Som sagt er det i parturnering ligegyldigt om du får 10 eller 1000 point mere (eller mindre) end alle de andre borde: en top er en top og en bund er en bund. Man kan af og til få en top ved at melde og vinde 3 ruder, selvom det jo ikke er noget særligt, men fordi alle de andre borde tager chancen og melder 3UT og går 1 ned. Du er altså den eneste der får point på din side, selvom det kun er 110. Skulle de andre være heldige at vinde 3UT – ja, så får du en bund - men den kan du jo nok hurtigt hente ind i de næste spil. Men hvis du tror på at 3UT kan vinde, skal den selvfølgeligt også meldes. (se også eksempel længere nede på siden)

Specielt skal man være lidt forsigtig med at melde slem, og især storeslem. En storeslem bør kun meldes i parturnering hvs du er 99% sikker på at kunne tage alle 13 stik. Ellers er du den eneste der går ned i en kontrakt - og du får en bund, selvom de andre borde måske ikke engang har meldt udgang (det er jo set).

Derfor:
Prøv altid at ramme den "rigtige" kontrakt, altså hellere en der kan vinde, men ikke giver så meget, end en der giver meget, men går ned.
Man skal selvfølgelig også få meldt sine udgange hvis de er der – men de skal have en rimelig god chance for at vinde, hvis man kan stoppe i en delkontrakt. Så meld pessimistisk, men også realistisk.

Vælg den rigtige kontrakt
Det er de små marginaler, der tæller i parturnering. Som sagt, kan bare 10 point gøre hele forskellen på om man får en top. Derfor skal man også vælge den rigtige kontrakt. Som bekendt giver UT lige 10 point mere end en majorkontrakt med samme antal stik, og man får 30 point pr. stik i en majorkontrakt, mod kun 20 i en minorkontrakt.

Vælg derfor at spille UT fremfor at spille major (hvertfald hvis du har en jævn hånd), og vælg som regel altid kun at spille en minorkontrakt hvis det er den eneste mulighed. Specielt er udgang i minor en nødløsning. Dels fordi man skal have 11 stik i 5 klør eller 5 ruder, mens man kan nøjes med 9 stik i 3UT. Og dels fordi et overstik i 3UT giver 430, hvilket kræver alle 13 stik i en minor-udgang at overgå - selv 12 stik giver kun 420.

Offermeld – hvis det kan betale sig
Ofte kan det betale sig at offermelde, selvom man ved man ikke kan vinde sin kontrakt. Men man skal være hårfin ved regnestokken, for at se om det kan betale sig.

F.eks. hvis du og makker har mange ruder, men måske ikke så mange point som modparten. Modparten melder 3 hjerter i zonen, som de måske kan vinde. De kan altså vinde 140. Hvis du nu melder 3 spar, går du sikkert ned – men hvis du er udenfor zonen, så kan du gå 2 ned til -100, eller en ned doblet også til 100. En god forretning, hvis man ved de andre borde får lov at vinde 3 hjerter på de samme kort.
MEN – hvis du skulle være uheldig at det hele sidder forkert og du går 3 ned til -150, ellers endnu værre 2 ned doblet til -300, ja så kan nemt give en bund i en parturnering.

Så det er vigtigt at du kun offermelder hvis det kan svare sig. Det er selvfølgeligt nemmere at offermelde mod en udgang, som giver meget, for her skal man gå flere beter før det ikke kan svare sig. Her bliver man til gengæld oftere doblet.

Husk endeligt også at se på zonestillingen før du "ofrer" - er du i zonen kan det hurtigt blive dyrt. En doblet bet i zonen koster 200. Det resultat bliver kaldt "dødens kys", fordi 200 er mere end modparten selv kunne have vundet i nogen delkontrakt, og derfor er resultatet næsten sikker på at give en bund.

Den bedste grund til at lave offermeldinger er nok at det kan friste modparten til at melde et trin højere end de ellers ville – hvorefter de måske ned – og man kan måske oven i købet doble dem. Så i stedet for at modstanderne scorer ved at vinde deres kontrakt, eller ved at vi går ned i vores - så kommer pointene pludseligt over på vores side. Det kaldes så snarere "konkurrence-meldinger" end offermeldinger, fordi det er et bevidst forsøg på at lokke modstanderne iføre, og hvertfald gøre det svært for dem at træffe det rette valg om de skal melde videre, doble eller passe.

Her kommer det meget an på table feeling, altså situationsfornemmelse, og evnen til ud fra meldingerne at se præcis hvor mange stik der er i kortene på hver side af bordet. Der gælder den lov i bridge at man gerne må udnytte eks. modstandernes tøven til at drage konklusioner om hvordan kortene sidder – men makkeren til den der tøver må ikke! Man kan faktisk tilkalde turneringslederen hvis en spiller tøver for længe inden han melder, specielt hvis den lange tænkepause ender med et PAS. Så skal makkeren som regel også passe når det bliver hans tur, fordi han har modtaget såkaldt ubeføjede oplysninger om at makker havde næsten nok til at melde, men valgte at sige pas.

Offermeldinger kan godt svare sig, men skal gøres med forsigtighed. Forsøg nøje at udregne hvad der bedst kan betale sig. Det er en god idé at lære sig udenad hvad doblede beter koster.

Vær lidt frisk med dobler-kortet
I parturnering er det som sagt en knivskarp kamp mellem top og bund. Det er ofte en god taktik at prøve at presse modstanderne op hvor de "ikke kan bunde". Men det skal jo også være sådan at det det koster dem at gå ned, helst skal være mere end det vi selv kunne have vundet.

Hvis vi f.eks. mener at kunne vinde 3 hjerter, men ikke 4 hjerter – og modparten er frække nok til at melde 3 spar, selvom de sikkert kun kan vinde 8 stik, så nytter det jo ikke at melde 4 hjerter for at få kontrakten. Det nytter heller ikke bare at passe, for så skal de kun af med -50 (eller -100 i zonen), hvor vi kunne have vundet 140. Altså må man doble dem! Specielt hvis de er i zonen, for så vil 1 ned koste dem -200, og det er jo mere end vi selv kunne have vundet, og sandsynligvis en top. Disse -200 kaldes også for "dødens kys", fordi modstanderne i deres iver efter at få kontrakten ender med at betale mere end du ellers nogensinde kunne have fået på egen hånd.

Hvis de er udenfor zonen koster 1 ned kun -100, og det er stadigt en dårlig forretning for os i mod de 140 vi kunne have vundet. Man kan naturligvis håbe på at de går 2 ned til -300, men hvis kortene sidder så mærkeligt at de alligevel vinder 3 spar doblet, vil det give mange point til modstanderne, og sikkert en ren bund til os. Så det skal man lige overveje 2 gange.

Det kan altså bedst betale sig at doble modstanderne når de er i zonen, for så giver det mest til os.

Doblingerne betaler sig ofte i parturnering. Nogle gange risikerer man at modstanderne vinder en doblet kontrakt, og så bliver det dyrt,. Men en bund er jo en bund. Man siger at "den der ikke dobler en gang for meget, han dobler alt for lidt".

Det kan altså betale sig at have regnestokken fremme, men lidt almindelig sund fornuft rækker jo også langt. God fornøjelse med parturnering!

OPSUMMERING:

· Overstik er vigtige, og det kan nogle gange betale sig at risikere at gå ned, selv i en udgang, for at få et overstik. Hvis du bedømmer at du er i en hårdt meldt kontrakt (specielt en udgang), som de andre borde ikke har meldt, skal du dog først og fremmest spille på at vinde.

· En bet er ikke altid værd at gå efter. Som modpiller gælder det ligeledes ikke KUN om at sætte kontrakten, hvis man dermed risikerer at give modspillerne et overstik.

· Meld kun udgange og slemmer hvis de er ret sikre I parturnering skal man være mere forsigtig og præcis i meldingerne: prøv kun at melde lige præcis det kortene kan bære. I parturnering er en fugl i hånden ofte bedre end 10 på taget.

· Meld den kontrakt der giver mest Husk altid at få meldt den kontrakt der giver mest. Hvis du både kan vinde 3 spar og 4 klør, så spil hellere 3 spar, for det giver 140 hvor 4 klør kun giver 130 selvom du får et stik mere. Altså: foretræk som hovedregel UT frem for major, og major frem for minor. Minorkontrakter er som regel en nødløsning i parturnering, da de jo kun giver 20 MP pr. stik.

· Offermeldinger Det kræver en del beregninger at vurdere hvornår det kan svare sig at offermelde. Kik meget til zonestillingen. Det er altid bedst hvis du er udenfor zonen og modparten er i zonen. Offermeldinger kan være en god måde at presse modstanderne for højt op, så de går ned i deres kontrakt. Men husk altid at du risikerer at blive doblet hvis du melder for højt, og så er forretningen næppe så god.

· Doblinger kan ofte svare sig, også af delkontrakter – men igen specielt hvis modstanderne er i zonen. Modstanderne skal kun gå 1 ned doblet i zonen for at du scorer 200, hvilket er mere end du kan vinde i nogen delkontrakt.

Et eksempel på spilføring i parturnering i forhold til holdturnering:

Parturnering afhænger meget af at bedømme hvad der er meldt ved de andre borde. Man siger, at man i parturnering skal vurdere om man spiller med feltet (samme kontrakt som de fleste andre) eller mod feltet (en usædvanlig kontrakt). Hvis man kan fornemme at man er det eneste par der har meldt udgang, så skal man naturligvis spille sikkert på at få kontrakten hjem. En vundet udgang giver trods alt mere end nok så mange overstik i en delkontrakt.

Ligeledes, hvis man fornemmer at man er det eneste par der ikke er kommet i udgang - så er eneste chance for at undgå en bund, at håbe at alting sidder galt for spilfører, så alle dem der har meldt udgang går ned. Derfor skal man også her først og fremmest stille og roligt prøve at vinde sin delkontrakt og dermed håbe man er det eneste par der får plus-score.

Men hvis derimod man mener at man er endt i en helt normal kontrakt som spilles ved de fleste andre borde - så skal man gå efter at få så mange stik som muligt.

(eksemplet er lånt fra Jyderup Bridgeklubs hjemmeside)

NORD

ª 832

¨ EB1054

§ D6

SYD

ª E76

¨ D94

§ EKB106

Det er helt sikkert, at alle kommer i 3ut ligesom dig.

Vest tager en lang pause, hvorefter han spiller ª4 ud. Vest har åbenbart ikke noget oplagt udspil grundet pausen, men hans gæt var godt. Med ethvert andet udspil er der mindst 12 stik, medens 9 stik efter sparudspillet dog burde være oplagt.

I en holdturnering er der ingen tvivl: du skal holde ªE tilbage til 3. gang, såfremt du har til hensigt at knibe i ruder.

Forestil dig den katastrofe du kan løbe ind i, såfremt du allerede stikker med ªE i 2. omgang, kniber i ruder, der går galt,

hvorefter øst tager 3 sparstik - én ned i en oplagt kontrakt. Det er endda overvejende sandsynligt, at dette kan ske efter Vest's pause inden udspillet, idet han kan have forsøgt at finde makkers farve uden egne indkomster.

Hvis du derimod holder tilbage til 3. omgang i spar, kan du sikre dig mod dette.

Hvis sparfarven sidder hos vest, eller sparene 4-3, kan du nu roligt tage ruderknibningen. Men skulle øst have 5 spar, så tager du blot dine 9 stik.

I en parturnering stiller sagerne sig noget anderledes. Skal spilfører holde tilbage til 2. eller 3. omgang spar? NEJ!!!!!

Hvis ruderknibningen går galt, er du sikker på at få et dårligt resultat under alle omstændigheder grundet det uheldige

sparudspil. Alle der ikke har fået spar ud er sikre på mindst 12 stik. Hvis på den anden side du straks stikker op på ªE og ruderknibningen går godt, så får du alle 13 stik og en delt top.

For den sags skyld er det korrekt i parturnering altid at gå op på ªE første gang, selv om vest spiller ªK ud. Ved at stikke

første gang får man altid en top eller medtop, når ¨K sidder i plads, hvorfor det helt klart er det bedste i 50% af tilfældene. Selv om ruderknibningen går galt, vil spilfører muligvis få samme score som de spillere, der falder fra i spar, men ikke længe nok.

At falde fra en enkelt gang i spar giver kun et godt spil, såfremt ruderknibningen går galt, og øst kun har en doubleton i spar. Ved at holde tilbage til 3. gang, taber man til alle andre spilleplaner, hvis ruderknibningen går godt, og det vil kun give en top, såfremt øst har 3 spar sammen med ¨K.

Jeg håber du fik et sat nogle ting på plads m.h.t. spilføringen i de to turneringsformer, og at du forstår ideen bag det hele.

Brug det, når du sidder ved bordet - det er kun dovenskab ikke at gøre det.

Et eksempel på at man skal melde sine kort forsigtigt og omhyggeligt vælge den rigtige kontrakt i parturnering:

Giver: ØST

I zonen: Ø-V

VEST

ª3 2

©E K B 8

¨B 4 3

§K 7 3 2

ØST

ª E 4

¨ E D 10 9 8 2

§ D 8 4

Meldeforløbet kunne gå sådan (hvor Nord-Syd passer hele vejen):

Øst åbner med 1♦ og Vest melder 1♥. Øst genmelder til 2♦ og viser derved mindst 5-farve (men mere sandsynligt 6-farve) og en lille åbningshånd med 12-14 hp. Vest melder 3♣. Ny farve på 3- trinnet lover her en åbningshånd, og Øst skal nu vurdere hvad der videre skal ske.

I en holdturnering vil Øst nu typisk melde 3UT, selv med det spinkle sparhold. Her gælder det jo om at komme i udgang, fordi der er point at hente, så der er ikke så meget at tænke over.

I en parturnering skal Øst vurdere fordele og ulemper. Vest har ikke lovet noget medhold i ♠, og risikoen for at der kommer spar ud er derfor stor. Dermed kan Esset hurtigt blive slået væk, og så kan det blive svært at vinde 3UT, specielt hvis ruderne ikke kan rejses hurtigt.

Derfor bør Øst melde sine ruder en gang til for at vise 6-farven og det spinkle eller manglende sparhold. Vest kan ikke melde videre, og dermed bliver kontrakten 3♦.

Det er ikke nogen stor kontrakt, men den er sikker.

Hele fordelingen:

Giver: ØST

I zonen: Ø-V

NORD

ª K 9 7 6 5

¨ 7 6

§ B 6

VEST

ª3 2

©E K B 8

¨B 4 3

§K 7 3 2

ØST

ª E 4

¨ E D 10 9 8 2

§ D 8 4

SYD

ª D B 10 8

¨ K 5

§ E 10 9 5

Som det ses ville 3UT ikke være gået godt. Syd spiller næsten helt sikkert ♠D ud, og Øst kan kun falde fra en gang, før han må bruge Esset. Når han kniber i ruder går det galt, og modspillet tager 4 sparstik, samt ♦K og ♣ Es. 2 ned.

3♦ har det derimod meget bedre: N-S får nu slet ingen sparstik, da Øst straks kan stikke med Esset og siden kaste sin lille spar på hjerterne, inden han spiller trumf. Nu kan Ø-V faktisk vinde 11 stik, da modspillet kun får for ♦K og ♣Es. Og 150 ind er jo klart bedre end 200 ud, og bør være et godt resultat.

Hvis 3UT nu havde vundet (en Syd-spiller kunne måske finde på at spille en lille klør ud) - ja, så ville 150 point ikke være meget i mod 660 for 11 stik i 3UT. Det er jo det held og uheld som også er en del af parturnering. Men i det lange løb er det bedre at spille på det sikre. Man må formode at 3UT går ned ved de fleste borde, hvor den er meldt.

Pointen er altså at "sølle" 150 point for 3♦ med 11 stik, sagtens kan være mere værd i en parturnering end det er at melde udgang. Det handler ikke så meget om at vinde de store point, som om at vinde mere end de andre, om det så er sølle 10 point mere.

Men hvis Øst havde haft dobbelt-hold i ♠ (eks. hvis han havde Damen også), så skulle der naturligvis meldes 3UT, for så var 3UT den mest oplagte kontrakt, og den med størst chance for at få en top.

Et eksempel på undtagelsen fra reglen om at man altid skal spille på overstik i parturnering:

Normalt skal man altid spille på at få overstik i parturnering. Men nogle gange bliver man nødt til at ændre taktik midt i spillet: Hvis du har fået et "heldigt" udspil, f.eks. udspil fra en Konge lige op i din saks med Es og Dame, så skal du måske overveje at sige tak for hjælpen, og spille resten af spillet sikkert. Du har sandsynligvis fået et stik forærende som ingen ved de andre borde har, og så er der ikke grund til at sætte det over styr ved at tage unødige chancer.

Hvis du derimod har fået et uheldigt udspil, som du ikke regner med at andre borde har fået, så bliver du nødt til at lede efter andre muligheder for at hente stikket ind et andet sted, for at undgå en bund.

Et eksempel:

Giver: SYD

NORD

ª K D 7 3 2

¨ E 6 4

§ B 6

SYD

ª E 10 6

¨ K 5

§ E K 10 9 5

Du er som Nord kommet i 4ª hvor Vest har meldt ruder ind.

Ved de fleste borde vil Øst meget sandsynligt spille ruder ud, hvilket jo er fint for dig. Du vil straks kunne trække trumf, og få kastet dine små hjerter på bordets klør. Sikkert 11 eller 12 stik, afhængigt af hvordan det hele sidder.

Men her spiller Øst irriterende nok en lille hjerter ud. Du har Damen og 2 små kort på bordet og 3 småkort på hånden, og du kan nu allerede i udspillet se frem til 3 tabere i farven. Tabere, som du sikkert kunne være sluppet af med hvis du havde fået et hvilket som helst andet udspil.

Nu er du tvunget til at prøve om du kan hente disse tabere ind ved at satse på at det hele sidder forkert. Du skal spille "mod odds".

De fleste som har fået ruder ud, vil nok som det første trække de tre store trumfer og håbe Bonden falder ud. Bagefter vil de knibe en gang i klør. Hvis den plan går godt, får de mindst 12 stik – og så kan du ikke gøre noget alligevel, da du allerede er 3 stik bagud fra start.

Du må derfor satse på at det sidder forkert, sådan at de andre går ned ved at spille "med odds". Det er dit eneste håb nu.

Så træk spar Es og spil så spar 10 fra bordet og lad den løbe rundt, i håb at Vest sidder med Bonden fjerde. Det er ikke den normale måde at spille på, men det er din chance. Top derpå klørene i stedet for at knibe efter Damen, i håb om at Vest har klør Dame single eller anden. Du vil nu kunne kaste din ruder-taber på hånden, og du vil på den måde have hentet de 3 stik ind som udspillet kostede, og ovenikøbet vundet kontrakten som den eneste. Et mirakel, javist, men det er det du må håbe på i din situation.

Det er en stor risiko at tage, men den vil næppe koste noget, da du alligevel var 3 stik bagud fra start. Og om du får en bund på grund af 3 beter eller p.g.a. de andres overstik er ligegyldigt, hovedsagen er at du ikke får en bund, men en top.

Hele fordelingen:

Giver: SYD

NORD

ª K D 7 3 2

¨ E 6 4

§ B 6

VEST

ªB 8 5 4

©E B 8

¨D B 10 9 8

§D

ØST

ª9

¨ 7 3 2

§ 8742

SYD

ª E 10 6

¨ K 5

§ E K 10 9 5