Hold taktik
|
||||||||||||||||
 |
||||||||||||||||
|
Har du ikke ofte prøvet, med stort besvær og knagende hjerne, at vinde 10 stik i 4 ruder, og glædet dig over de 130 point du har vundet?
Blot for - når regnskabssedlen foldes ud - at se at det andet bord i stedet har spillet 3 spar med kun 9 stik, men altså fået 140 point...og du har fået en bund. Øv...! Nogle gange kan det synes uretfærdigt at så små forskelle i scoren skal give så stor en forskel i matchpoint.
Derfor er det heldigt at der også er noget der hedder holdturnering.
I holdturnering handler det om de store point, ikke de små. I holdturnering sammenlignes scoren for hvert spil med holdmakkernes score ved det andet bord.
Differencen omregnes til IMP (Internationale match point), sådan at jo større differencen er, jo flere IMP får man.
(Se mere om holdregnskab og IMP her.)
I holdturnering betyder de 10 points forskel mellem 3 spar til 140 og 4 ruder til 130 ingenting. Her er det de store point der tæller.
I parturnering kan det også betyde meget om man får et stik mere end de andre, f.eks. ved at venligt udspil fra modstanderne. I holdkamp betyder den slags heller ikke meget. Her er det som regel alene vigtigt om du vinder din kontrakt. Hvis man som N-S eks. melder og vinder 4 spar i zonen med 10 stik til 620, mens modstanderholdet der sidder N-S ved det andet bord vinder 3UT med 10 stik til 630, så ender spillet uafgjort - begge hold får 0 IMP. Den lille forskel på 10 point tæller ikke. Men hvis modstanderne derimod går 1 ned i 3UT til -100, så vinder dit hold spillet med hele 12 IMP. Det handler altså først og fremmest om at vinde sine kontrakter, ikke så meget om tilfældige overstik eller om kontrakten hedder UT, major eller minor. Prøv altid at regne lidt på hvor mange IMP du kan tjene (og miste), både når du melder og når du spiller. I holdturnering er der ofte mere på spil end i parturnering, og det er vigtigt at få meldt og vundet de spil hvor der er udgang, eller endnu bedre slem.
Her er et par tommelfinger-regler:
Spil forsigtigt og på det sikre (Safespil) I parturnering kan man få en ren top ved f.eks. at prøve en knibning og få et overstik i 4 hjerter, hvor de andre borde kun får 10 stik. Også selvom det kun giver sølle 30 point ekstra. I holdturnering er det anderledes. Et overstik i 4 hjerter betyder næsten ingenting (1 IMP), men hvis knibningen derimod går galt og det betyder at du går ned… så mister du din udgang. Nu får det andet bord måske 620, mens du skal af med 100. Altså skal dit hold af med i alt 720 point, som svarer til hele 12 IMP. De kan være svære at hente ind igen. Nogle gange kan det selvfølgeligt være nødvendigt at tage en knibning for at kontrakten lykkes, specielt hvis det er en lidt hårdt meldt udgang, som hænger på at det hele sidder heldigt. Så må man udnytte de chancer der er, og håbe det bedste. Skulle man gå en ekstra bet på den konto, så er det bare ærgerligt. Det er værre hvis kontrakten går ned fordi man ikke har prøvet. Nogle gange har man meldt hårdt eller man opdager at kortene sidder meget skidt - men giv ikke op! Selvom kontrakten ser helt håbløs ud, så skal du i holdturnering altid spille på den vinderchance der er, hvor lille den end er. Man kan jo være heldig, og hvis du er i udgang eller slem er det bedre at spille på selv en meget lille chance for at vinde end på at begrænse den sandsynlige nedgang.
Hvis du derimod kan se 10 sikre stik i en 4 hjerter kontrakt, så er der ingen grund til at tage chancer for at få 11. Når du er i en rimeligt meldt udgang skal der spilles med livrem og seler. I stedet for blot at håbe på at knibninger går godt, så forvent det værste og prøv hellere om der er andre, mere sikre måder du kan vinde din kontrakt, f.eks. ved at rejse en sidefarve eller tvinge modspillet til at spille op i din gaffel.
Det er en god idé at tage en tænkepause som spilfører og overveje hvad der kan gå galt hvis man spiller kortene som man "plejer". Er der en anden måde man kan spille dem, som måske ikke giver så mange stik, men til gengæld sikrer at kontrakten vinder, også selvom alt sidder galt?
Derfor: spil sikkert på at vinde kontrakten og lad være med at tage chancer blot for at få overstik - specielt hvis du har meldt udgang. Håb det bedste når du er i en hårdt meldt kontrakt, og forvent det værste når kontrakten synes oplagt. Meld dine kort ud Som sagt er det i parturnering ligegyldigt om du får 10 eller 1000 point mere (eller mindre) end alle de andre borde: en top er en top og en bund er en bund. I holdturnering gør det en stor forskel fordi din score bliver omregnet til hvor god eller dårlig den er i forhold til det hold du spiller imod. I parturnering kan man af og til få en top ved at melde og vinde 3 ruder, fordi alle de andre borde tager chancen og melder 3UT, som går 1 ned. Du er altså den eneste der får point på din side, selvom det kun er 110. Skulle de andre være heldige at vinde 3UT – ja, så får du en bund - men den kan du jo nok hurtigt hente ind i de næste spil. I holdturnering får du sjældent meget ud af at vinde 3 ruder (110), og det er temmeligt sikkert en meget dårlig forretning hvis du nu kunne have vundet 3UT (som giver 600 i zonen). Hvis 3UT går ned så taber du ganske vist de 110 du kunne have vundet i 3 ruder + de 100 du nu har sat til = 210 point. Det er en forskel på 5 IMP. Men hvis nu 3UT kan vinde, så får du 600 i stedet for 110 = 490 point ekstra. Det er en forskel på hele 10 IMP. Der er altså dobbelt så meget at vinde som at tabe, hvis der er en bare nogenlunde chance for at 3UT går hjem. Derfor: Husk at få meldt udgang når chancen er der. Man siger at bare der er 40% chance for at udgangen vinder, så skal den meldes – specielt i zonen, hvor udgang giver ekstra. Nogle gange kan man være i tvivl om hvor meget makker har, og om man har nok til at gå i udgang - specielt hvis modstanderne er så uvenlige at blande sig i meldingerne. Men her kan det i holdturnering bedst betale sig at være optimist og håbe makker har det skal man bruge, hvertfald i det lange løb.
Med slemmer er der endnu flere point på spil, og her skal man også tage chancen og melde en slem hvis der er en rimelig chance for at den vinder - også selvom man kun er 50% sikker. 50% vil sige at kontrakten hænger på at eks. en konge eller trumf dame sidder i plads når du skal knibe efter den. Med mindre modparten har givet dig oplysninger undervejs i meldeforløbet, så du har en idé om hvor det manglende kort sidder, så er der 50/50 chance for at knibningen går godt. Altså skal slemmen meldes, for en sikkerheds skyld.
Pas dog lidt på med at melde storeslem: at gå 1 ned i en storeslem hvor de andre nøjes med at melde lilleslem koster rigtigt dyrt. Man får hele 2210 point for at vinde 7 spar i zonen, mod 1460 for 6 spar med et overstik. Det er naturligvis en stor forskel, som man kan tjene hele 13 IMP på. Men ikke så stor som forskellen mellem at vinde 1430 for 6 spar med 12 stik, og så afgive 100 fordi 7 spar går 1 ned. Det koster 17 IMP - og kan blive meget dyrere fordi man i forsøget på at vinde sin kontrakt må tage nogle chancer, som kan koste flere beter. Udover at modparten nemmere kan finde på at doble hvis man er kommet for højt....
For storeslemmer skal vinderchancen derfor være noget mere end de 50%, men stadigt ikke så stor som i parturnering hvor man skal være næsten 100% sikker på at kunne få sine 13 stik hvis man frivilligt melder storeslem.
Man skal selvfølgelig ikke melde helt hen i skoven – der er jo også risiko for at man bliver doblet, og det kan også blive dyrt – specielt i zonen. Så meld optimistisk, men også realistisk. Meld den mest sikre kontrakt
Det er jo langtfra altid der er udgang i kortene, og der er ligeså mange småspil i holdturnering som i andre turneringer. Når der ikke er udgang i kortene, så gælder det til gengæld om at melde den mest sikre kontrakt, uanset om den så hedder 1UT, 2 klør eller 2 spar.
I en parturnering vil man ofte prøve at spille en sans- eller majorkontrakt, fremfor at spille en minorkontrakt, som jo ikke giver mange point pr. stik. I holdturnering er det underordnet, her gælder det først og fremmest om at vinde sin kontrakt, og derfor skal man vælge den kontrakt der ser mest sikker ud, fremfor den der måske kan give 10 eller 30 point ekstra, men som ikke er sikker.
Vinder man f.eks. 1UT med 8 stik giver det 120, mod kun 90 for at vinde 2 klør. Det kan være forskellen mellem en top og en bund i en parturnering. Men det skal man se bort fra i holdkampe. Her skal man tage imod de 90 point, fremfor at risikere at sætte 100 point til ved at 1UT går en bet i zonen, fordi man mangler hold i en farve. Forskellen mellem 90 og 120 svarer kun til 1 IMP, men forskellen mellem 90 og -100 er hele 5 IMP. Så når der alligevel kun er delkontrakt i kortene, så tæller de små IMP-scorer også. Det løber jo op alt sammen.
Hvis der er udgang i jeres kort, så meld den sikreste udgang. Tag ikke chancer ved at melde 3UT med et skrøbeligt hold i hjerter, hvis du har 11 stensikre stik i 5 klør. Det samme gælder delkontrakter: "hellere 2 ruder på hånden end 1UT i kælderen".
Offermeld – for en sikkerheds skyld Hvis der ikke er udgang i kortene, behøver du ikke konkurrere så meget om delkontrakterne som i parturnering - her ser man tit at modstanderne melder op i 3 klør, som går 1 ned - måske endda doblet - men de får stadigt en god score fordi I havde 2 spar i kortene. I holdturnering er der ikke grund til at tage sådanne chancer - du risikerer at blive doblet og gå flere beter - en dum risiko når du ikke kunne vinde noget særligt alligevel. Men nogle gange kan det alligevel betale sig at offermelde, altså at melde en gang til, selvom man på forhånd ved at man ikke kan vinde sin kontrakt. Det kræver blot lidt hovedregning. F.eks. hvis du og makker har mange ruder, men måske ikke så mange point som modparten. Modparten melder 4 spar i zonen, som de sikkert nemt kan vinde. De kan altså vinde 620.
Hvis du nu melder 5 ruder, bliver du sikkert doblet og går ned – men hvis du er udenfor zonen, så kan du gå 2 ned til -300, og i forhold til de 620 fjenden ville have fået, har du trods alt sparet 320 point i udgifter (= 8 IMP). En god forretning, hvis dine holdmakkere ved det andet bord får lov at vinde 4 spar på de samme kort. Selv 3 beter til -500 er stadigt bedre. Faktisk skal du gå hele 4 beter før det begynder at blive en dårlig forretning. Skulle du nu være uheldig, at det hele sidder forkert og du går 4 ned til -800, ja så har det kostet 180 mere end fjenden ville have vundet alligevel, hvilket svarer til 5 IMP. Det er trods alt ikke alverden i forhold til hvad du kunne have sparet hvis kortene havde siddet lidt bedre. Men det er vigtigt at du kun offermelder hvis det kan svare sig. Det bør normalt kun ske hvis modstanderne har meldt udgang og de dermed kan vinde mange point. Der er ingen grund til at ofre med 3 ruder mod en delkontrakt som 2 spar eller 3 klør, som modparten alligevel ikke tjener ret meget på. Hvis du er i zonen kan sådan en offermelding nemt koste dig 500.
Derfor er det klart bedst at offermelde hvis I er udenfor zonen, og modstanderne er i zonen, for så taber I mindre pr. bet, og de kunne have vundet mere hvis de havde fået lov at spille deres kontrakt.
Tænk dig om før du dobler Det røde kort benyttes flittigt i parturnering. Og nogle gange vinder kontrakten så alligevel, og giver en masse point til modstanderne. Her siger man i parturenring, at den der ikke dobler en gang for meget, han dobler for lidt. Til gengæld skal man passe på med at strafdoble modparten i holdturnering, især i delkontrakter.
Det kan blive meget dyrt for dit hold at spille imod 2 spar doblet, hvis den skulle gå hen at vinde de 8 stik. Selvom du synes du har mange point, så kan det jo siddde heldigt for modparten. Og så får modparten nemlig udgangsbonus: i zonen 670 i stedet for bare 110 (hvis kontrakten ikke havde været doblet). Det er en forskel på 11 IMP. Meget dyrt, og ikke populært hos holdmakkerne.
Hvis du har held til at sætte 2 spar så den går 1 bet, ja så kan du tjene 200 i zonen hvis den er doblet, i stedet for de 100 du alligevel havde fået hvis du ikke havde doblet. Udenfor zonen får du endda kun 100 istedet for 50, det rene ingenting, og det giver kun 2 IMP ekstra. Selv 2 beter i zonen til 500 kan ikke opveje risikoen for at modstanderne går hen og vinder deres kontrakt. Så der er altså meget mere at tabe end at vinde ved at doble delkontrakter. Igen afhænger det af zone-stillingen: hvis du er udenfor zonen ville du ikke vinde så meget ved selv at vinde udgang (400 eller 420), og hvis modparten er i zonen, er 2 doblede beter mere end du selv kan vinde (500). Så kan det måske overvejes at strafdoble. Men kun hvis du er helt sikker på at kontrakten går mindst 2 ned.
Derimod, hvis du er i zonen og modparten er udenfor, så er det bedste råd aldrig at spille mod en doblet delkontrakt. Nu skal der nemlig 4 doblede beter til at give overskud i den forretning, hvis du selv kan vinde udgang. Og 4 beter kan trods alt blive svært at tage.
Som regel kan det heller ikke betale sig at doble modstanderne hvis de er i udgang eller slem - selv her har de normalt mere at vinde end du har. Selv hvis der er tydeligt at de har meldt for højt, f.eks. ved at ofre i 5 klør mod dine sikre 4 spar - så skal du overveje om det ikke bedre kan betale sig selv at melde 5 spar i stedet for at doble- hvis altså 5 spar kan vinde, naturligvis. Og igen under hensyn til zonestillingen. På det niveau dobler man normalt kun for at fortælle makker at han ikke skal få gode idéer og melde mere.
Se også eksemplet længere nede på siden, som illustrerer hvorfor doblinger kan blive en meget dyr forretning.
Spærremeldinger
Som modspiller kan det være en god ide at blande sig i meldeforløbet, og gerne med spærremeldinger der tager meldeplads fra modstanderne og gør det sværere for dem at bedømme hvilken kontrakt de skal i. Det gælder specielt hvis du har en langfarve, men få point. Nogle gange kan det holde dem fra udgang, fordi de ikke tror de har point nok. Andre gange kan det presse dem op i en kontrakt som de ikke kan vinde. Andre gange igen kan det få dem i den forkerte udgang som ikke kan vinde, mens en anden kontrakt ville have været stensikker. En kontrakt de mere sandsynligt kunne have fundet hvis de havde fået ro og fred i meldeforløbet.
Naturligvis skal man også her skele til zonestillingen og risikoen for at blive doblet og gå mange beter. Men det er ikke helt så farligt i holdturnering som i parturnering. I parturnering kan selv en enkelt doblet bet i zonen på 200 give en bund. Det kan også koste lidt i holdturnering, men sjældent mere end at det kan hentes ind i næste spil. Og samtidigt skal man huske på at modstanderne meget gerne vil melde deres kort i udgang hvis de kan, så ofte vælger de ikke at strafdoble. Og tænk hvis du nu blev doblet i 3 spar og så alligevel vandt 9 stik....
Derimod er der ikke grund til at konkurrere så meget om de små kontrakter, når der ikke virker til at være udgang i de andres kort. I parturnering ses det ofte at man konkurrerer intenst ved at overbyde hinanden, i håb om at vinde kontrakten eller presse de andre et trin for højt - selv i de små delkontrakter. Det gavner sjældent i holdturnering: dels er der ikke så meget vundet ved at få lov at spille en usikker delkontrakt, og dels skal man nødigt hjælpe modstanderne i en udgang, som de ellers ikke ville melde ved at presse dem unødvendigt. Så meld gerne, især hvis du kan spærremelde, men stop "presseriet" i tide. Hvis du derimod ikke har en hånd der er egnet til at spærre med, så er det ofte bedre at holde sig udenfor meldeforløbet. Selv hvis du sidder med en pæn hånd. Hvis du ikke kan vinde noget selv, og heller ikke kan genere modstanderne ved at spærre, så lad dem endeligt bare blive overraskede over at du sidder med 4 sikre stik på hånden, når de har meldt 4 spar.....
............................
Det kan altså betale sig at have regnestokken fremme, men lidt almindelig sund fornuft rækker jo også langt. God fornøjelse med holdturnering! OPSUMMERING:
Altså: vær optimist når du melder og pessimist når du spiller.(Faktisk lige det modsatte af parturnering).
Et eksempel på det vigtige i at få meldt kortene ud i holdturnering:
Meldeforløbet kunne gå sådan (hvor Nord-Syd passer hele vejen): Øst åbner med 1♦ og Vest melder 1♥. Øst genmelder til 2♦ og viser derved mindst 5-farve (men mere sandsynligt 6-farve) og en lille åbningshånd med 12-14 hp. Vest melder 3♣. Ny farve på 3- trinnet lover her en åbningshånd, og Øst skal nu vurdere hvad der videre skal ske. Øst sidder ganske vist med ♠Es, så 3UT er en mulighed, men det er ikke meget hold at have. Men alternativet er at melde 3♦, og så stopper meldingerne måske der. Det giver ikke mange point på kontoen for holdet, når der nu er over 600 at hente, hvis 3UT kan vinde. Og tænk hvis modstanderne på det andet hold har taget chancen og meldt og vundet 3UT. HVIS 3UT går ned, kan det måske koste 200 for 2 beter. Og hvis 3♦ vinder, er der et sted mellem 110 og 150 vundet, afhængigt af hvor mange stik man vinder. Altså en forskel på max. 350 point. Men HVIS 3UT vinder, er der mindst 600 point at hente, imod 110-150 for 3♦ – så her er forskellen mindst 450. Der er altså mere at vinde end at tabe, og derfor er Øst nærmest tvunget til at tage chancen og melde 3UT, selvom det bestemt ikke er med livrem og seler – der er simpelthen for meget på spil.
I en parturnering skal Øst vurdere fordele og ulemper anderledes. Han kan sagtens få en top på at få en plusscore ved at vinde 3♦, hvor de fleste andre går ned i 3UT. Så her er der ikke så meget på spil – her er hovedsagen at man får plus-score, og da det er noget mere sandsynligt at 3♦ vinder end at 3Ut gør det, så er det i længden bedre at stå i en delkontrakt.
Hele fordelingen:
Syd spiller næsten helt sikkert ♣B (eller en lille ♣) ud, og Øst vinder stikket med Damen. Nu trækker han ♥D og spiller hjerter igen, og kan nu sende♦B af sted for at knibe Kongen ud. Når knibningen går godt er resten let: der bliver 6 stik i ♦, 4 i ♥, 1 i ♠ og 1 i ♣, faktisk 12 stik i alt. De 3UT er så rigeligt vundet. Selvom ♦K skulle sidde hos Syd, er der ingen fare, så længe ♠ Es er i behold.
Det kunne være gået grueligt galt hvis Syd havde spillet ♠ ud, og ♦K siden havde siddet galt. Men i holdturnering må man være optimist når man melder, og hvis det går galt, så kan man ofte trøste sig med at det samme er sket ved det andet bord. Det er langt værre at forklare holdmakkerne at man har valgt at spille 3♦ når man nu kunne have vundet 12 stik i sans, og dermed foræret det andet hold 11 IMP.
Et eksempel på at melde den mest sikre kontrakt i holdturnering:
(lånt fra Jyderup Bridgeklubs hjemmeside)
Lad os sætte, at du har følgende hånd:
ª D5
© D863
¨ 87
§ E10742
Din makker åbner med 1§, du svarer 1©, hvorefter din makker melder 1ut.
I en parturnering skal du nu tage chancen og melde pas i håb om at få en evt. topscore på 150.
I en holdturnering skal du melde 2§ efter makkers 1ut, idet dette må være en mere safe kontrakt, hvor du nu scorer 90 eller 110 points i stedet for 120 eller 150 i ut.
Lad os antage, at du har den samme hånd, men at makker nu åbner med 1ª. Du melder 1ut, hvorefter makker melder 2§.
I en parturnering kan det føre til en god score, hvis du giver en falsk præference ved nu at melde 2ª.
I en holdturnering er der helt sikkert en bedre kontrakt i klør, og 110 og 140 points er i virkeligheden af samme størrelsesorden, når det i holdturneringen bliver omregnet til IMP set i forhold til den gevinst, du vil få, hvis modstanderne ved det andet bord går ned i deres "parturnerings-2ª".
Du skal være fuldstændig villig til at spille i en minorfarve, hvis denne er mere sikker. Forsøg aldrig at sætte kontrakten over i en mere usikker ut eller majorfarve blot for at få nogle ekstra få points hjem, hvilket du i øvrigt ville få meget svært ved at få dine holdmakkere til at forstå, hvis du skulle gå ned.
Du skal forsøge at finde den SIKRESTE kontrakt og ikke den kontrakt, der giver de fleste points pr. stik.
Og dette gælder næsten som en lov, når man skal spille en udgang eller en slem.
Men du skal altid forsøge at gå efter at få udgangsbonus når muligheden byder sig, selvom en delkontrakt er mere sikker.
Samme hånd kan bruges til at beskrive hvordan det i holdkamp gælder om at få meldt udgang, når chancen er der.
ª D5
© D863
¨ 87
§ E10742
Sæt at makker har åbnet med 1UT, som viser 15-17hp. Han har altså max. 17hp, og med dine 8 er der ikke helt nok til de 26hp der kræves til at melde 3UT, efter bogen.
Mange vil måske alligevel lige prøve med 2§, Stayman, i håb om at makker har 4♥ til dig. Men risikoen er at makker ikke har nogen majorfarve, og svarer 2♦ - eller han melder den "forkerte" majorfarve, nemlig ♠ - og hvad gør man så? Nu er man nødt til at melde 2UT, men man risikerer at modspillet kan tage en stribe stik i både ♠, ♥ og ♦. Og med mindre makker et par af de høje ♣ er den farve heller ikke meget værd, for du har ingen sikre indkomster til den. Derfor vil det i parturnering ofte kunne give en god score at stoppe i tide og passe til 1UT, fordi man ellers ville komme for højt og gå ned. Med mindre makker har maximum, 17hp, bør man hvertfald aldrig komme højere end 2UT.
I en holdturnering skal man gøre forsøget, ud fra devisen: går den, så går den. Selv hvis makker ikke har en majorfarve, så har han forhåbentligt nogle stop-kort i ♠ og ♦. Og ♣-farven kan sagtens vise sig at give 4-5 stik. Så i holdturnering er der ikke tvivl om at du skal gå videre. Hvis 3UT går ned, så sker der nok det samme ved det andet bord. Og vinder den, så kan dine holdmakkere kun være tilfredse. Det er de nok ikke hvis du får 9 stik i 1UT til 150, mens de ved det andet bord har meldt udgang og fået 600.
Et spileksempel til at vise forskellen på spilføring i par- og holdturnering:
(spillet er lånt fra Jyderup Bridgeklubs hjemmeside)
Du spiller som syd 3ut, og vest spiller ¨2 ud:
NORD ª 64 © 74 ¨ E83 § EKD752
SYD ª EK1052 © EB ¨ B1065 § 63
I en parturnering bør du knibe hjem mod ¨B, hvilket muligvis giver dig to overstik i kontrakten. Sandsynligvis vil du få et hjerterskift, og du vil derfor gå ned i din kontrakt, hvis klørfarven ikke sidder 3-2. Men indtil videre håber du på det bedste, nemlige at klørene sidder 3-2 imod, så du får 6§ stik, mindst 1¨stik, 1 ©stik og mindst 2 ªstik - måske kaster modstanderne endda forkert af, så du til sidst får alle de sidste stik i ª, og 12 stik i alt.
Du har altså spillet optimistisk, og håbet på at alt sidder i plads - hvertfald indtil det modsatte er bevist.
I en holdturnering skal du straks stikke for med ¨E og herefter underspille en klør fra bordet, hvorved du nu tager højde for fordelingen 4-1. Dette safespil gør, at du lige nøjagtig får kontrakten hjem.
Her skal du tænke pessimistisk - hvad nu hvis alt sidder galt? Hvordan sikrer jeg mig så at få mine 9 stik?
Lad os sætte, at du kneb ruderudspillet hjem mod ¨B. Hjerterstopperen ville herefter blive spillet væk. Du forsøger nu klørfarven, og det viser sig, at den sad fordelt 4-1. Intet sidder altså godt for dig.
I en parturnering skal du nu tage ruderknibningen og spille på, at du går én ned. Dette viser sig måske endda at blive en god score, idet alle andre er i samme situation. Du har prøvet at få dine overstik, men når alt viser sig at sidde galt så gælder det nu om at begrænse nederlaget. I parturnering handler det sådan set ikke om at vinde kontrakten - det handler bare om at få flere stik end de andre, herunder altså også færre beter.
I en holdturnering, hvis du undlod at spille korrekt (safe), skal du nu spille spar til 10'eren og ved denne dybe knibning
desperat forsøge at få kontrakten hjem, idet et ekstra undertræk ikke bekymrer dig. Nu hvor du ikke kan spille sikkert længere, gælder det for alt i verden om at få kontrakten hjem , koste hvad det vil.
I holdturnering er spilføringen sådan set let at belyse:
Holdturnering:
Det gælder blot om at vinde den kontrakt, man har meldt, og man må først
begynde at spekulere på overtræk, når kontrakten er 100% hjemme.
At gå ned i en sikker kontrakt i et forsøg på at få et overstik vil være en ren katastrofe, og det vil blive meget vanskeligt at forklare over for holdmakkerne.
I parturnering er spilføringen noget vanskeligere at belyse, idet det her ikke primært gælder om at vinde sin kontrakt.Se mere under Parturnering taktik.
Men altså, kort fortalt:
Parturnering: Start med at spille optimistisk og tag chancer for at få overstik. Hvis det viser sig at kortene sidder dårligt, så skal du skifte taktik og spille forsigtigt på at få så få beter som muligt. Hvis alle borde går ned, men du er den eneste der nøjes med 1 bet, så får du en top. Og en top vundet på færrest beter er lige så god som en top vundet på flest overstik.
Holdturnering: Start med at spille pessimistisk og se om der en måde du lige netop kan vinde det fornødne antal stik. Hvis der så bagefter, når stikkene er i hus, bliver mulighed for at få overstik er det fint. Men hvis din "sikre" plan går galt, og du kommer til at mangle et stik, så skal du skifte taktik og tage de chancer du kan får at få kontrakten hjem, uanset hvor mange beter det måtte give.
Et eksempel på hvor galt det kan gå med doblinger i holdturnering
Spillet er fra semifinalen ved Bermuda Bowl – Verdensmesterskabet i bridge – mellem de to amerikanske hold, USA1 og USA2.
BORD 1:
BORD 2:
Meldingerne skal vi vist ikke gå alt for meget i dybden med – de ser ud til at være forbudt for børn, og hvert fald ikke lige efter skolebogen. Ved begge borde åbner Nord med 1♦, på trods af kun 8HP. Til gengæld er fordelingen jo rigtigt god, og det ville være forkert at spærreåbne i 2♦ eller 3♦ med en 5-farve i spar ved siden af. Øst og Vest begynder at blande sig i meldingerne, og herfra kører det lidt af sporet, kan man vist roligt sige….
Ved begge borde ender kontrakten i 4♦ Doblet. Og ved begge borde spiller Øst en lille klør ud, som stikkes af Vest.
Ved Bord 2 fortsætter Vest lidt sløvt med at trække endnu en høj klør, men spilfører trumfer og spiller straks ruder, for at få udryddet de 2 høje trumfer. Vest kommer ind på første runde ruder, og fortsætter nu passivt med at spille klør, og så er det helt godnat for modspillet. Nord trumfer og spiller endnu en ruder, som Øst tager med Esset. Det er ligegyldigt hvad Øst gør nu, for de 10 stik er hjemme. Aktuelt fortsætter han med at spille endnu en gang klør, som Nord trumfer. Nu kan Nord spille spar til Kongen på bordet, og tage en sparknibning, hvorefter ♠D kan trækkes med Esset. Og så er der spar og ruder nok til resten af stikkene.
Hvad gjorde modspillet galt?
Ikke så meget egentligt, udover at de ikke tog den chance der var for at sætte kontrakten, men håbede den ville gå ned af sig selv. De fandt nemlig en løsning på problemet ved det andet bord, for der gik kontrakten 1 ned.
Inde på ♣Es i første stik, skiftede Vest hos Bord 1 straks til en lumsk lille spar. Nord blev dermed sat under pres fra starten i stedet for at få ro og fred til at udrydde trumferne og få rejst sin sparfarve.
Nord har allerede tabt 1 stik, og dertil venter Es og Konge i trumf. Der er altså ikke råd til flere tabere. Nord kan prøve at knibe med ♠B, men det koster hvis den dækkes af Damen. Så mangler ♠10 nemlig stadigt, og den kan blive svær at finde. Nord lægger derfor småt til fra hånden – han håber at Øst enten har ♠D og må bruge den for ikke at give stikket til bordets 9'er – eller at han hverken har ♠D eller ♠10, og at ♠9 kan tage stikket. Men sådan var det ikke – Øst stikker for med ♠10, som Nord må bruge Kongen på. Man kunne måske lidt bagklogt nævne at Vest har meldt 1UT ind - så burde han ikke også være favorit til at have ♠D? Men den slags bedreviden holder vi os fra. Man skal huske på at det kun er andet stik i spillet, og Nord mangler stadigt at få det første af sine 10 stik. Han ikke ved meget om fordelingen endnu,.så for ham gælder det også om på dette tidspunkt at undgå alt for mange doblede beter, hvis kontrakten ikke kan vinde alligevel.
Nord er nu på bordet, og kunne jo prøve sin spar-knibning efter Damen med det samme – men husk på at vi kun er ved stik 3. Trumferne er ikke trukket endnu, og Nord risikerer at Øst havde single ♠ og kan trumfe med en lille ruder hvis der spilles spar igen. Nord håber i stedet på at ♠D sidder blank og falder under Esset når det bliver trukket. Så han går i gang med at spille trumf – og så er det for sent at vinde. Nord kan ikke komme på bordet igen for at knibe i spar, og må til sidst afgive stik til ♠D hos Vest.
Med åbne kort er det naturligvis nemt: Nord skal bare knibe med ♠B i stik 2, så er den hjemme.
At Vest ved Bord 1 fandt ud af at skifte til spar er måske heller ikke så genialt som det ser ud - her havde Nord jo ikke meldt sin sparfarve, så Øst kunne jo sagtens sidde med Esset.
Men det er egentligt heller ikke spilføring og modspil der er pointen her: Pointen er hvorfor Ø-V dog overhovedet kunne finde på at doble 4♦ i en holdturnering?
Ved det ene bord vinder N-S 510 for 4♦X med 10 stik. Ved det andet sætter N-S 100 point til for 4♦X med 9 stik. Altså 610 point i alt til USA1, svarende til 12 IMP. En formue at tjene på et spil hvor det ikke burd evær emulit at melde udgang for nogen af parterne. Sjovt nok er det kun N-S med deres 16hp der kan vinde udgang, nemlig 4♠, som spadserer hjem med 10 stik. Men noget andet er at få den meldt.
Nu skal man jo ikke belære folk der spiller semifinale ved VM, men lidt almindelig snusfornuft og hovedregning kunne måske være på sin plads: Hvad kan Ø-V vinde ved at spille imod 4♦X? Jo, 100 hvis den går en ned, i forhold til 50 hvis den ikke er doblet. Det er sølle 50 point mere. Eller 300, hvis den går 2 ned, mod 100 udoblet. En forskel på 200 point. Det er også værd at tage med, men i ingen af tilfældene står det mål med hvad N-S kan score hvis de 4♦X skulle gå hen og vinde – nemlig altså 510 point. Selv med 3 doblede beter til 500 er der et lille underskud i forretningen, så det chance og risiko højst går lige op.
Hvis Nord ikke engang kunne tage 7 stik i 4♦, så måtte han nærmest være fuld eller idiot for at melde så højt - og så havde han jo nok ikke spillet med ved VM, mon dog...
Derfor står gevinstchancen ved at doble slet ikke mål med risikoen. Havde N-S så endda været alene i farezonen, så kunne det måske være en god forretning at doble (hvis man var sikker på at kontrakten gik mindst 1 ned) – men stadigt ville det være en risikabel affære, for det kan jo sidde usandsynligt heldigt for spilfører.
Derfor: gør ikke som eksperterne: lad være med at doble delkontrakter i holdturnering, med mindre du er 100% sikker på at kunne sætte kontrakten (og det er du sjældnere end du tror!)
|
|||||||||||||||