I parturnering er det ikke nødvendigvis vigtigt om man har scoret 50 point eller 500 i et spil – det vigtige er om man har scoret mere eller mindre end de andre par som har spillet de samme kort.
Selv 10 point mere eller mindre end de andre kan gøre hele forskellen på et godt og et dårligt resultat.
Der er flere former for parturnering, men den mest almindelige form hedder Mitchell (efter opfinderen), hvor alle par møder alle. Ét par sidder fast som N-S i hele turneringen, mens de øvrige skifter plads efter hver runde, og kommer til at sidde skiftevis N-S og Ø-V.
Når regnskabet gøres op sammenlignes resultaterne mellem alle dem der har siddet N-S, og tilsvarende mellem alle dem der har siddet Ø-V. Det par der har det bedste resultat får en såkaldt top, og dem med laveste en bund.
I en almindelig parturnering kommer alle til at blive sammenlignet med hinanden i løbet af turneringen, fordi man skiftevis sidder N-S og Ø-V. Også det par der sidder fast som N-S, fordi det hele tiden skifter hvem der sidder N-S ved de andre borde.
Når alle par har spillet et spil kan regnskabet gøres op. Til det formål anvendes matchpoint (forkortet MP).
Lad os tage et eksempel med en 4-bordsturnering, med 8 par.
Par nr. 2 har som N-S meldt og vundet 4 hjerter med 10 stik til 420. Par nr. 4 som Ø-V har dermed tabt -420.
Par nr. 3 har spillet 3 hjerter med 10 stik til 170, som giver -170 til par nr. 7
Par nr. 5 har også spillet 3 hjerter, men med kun 9 stik til 140, som giver -140 til par nr. 6
Endeligt har par nr.8 spillet 3UT med 10 stik til 430, og altså -430 til par nr. 1.
Nu kan resultaterne sammenlignes efter hvem der har scoret mest. Det gøres først for N-S:
- Par nr. 8 430
- Par nr. 2 420
- Par nr. 3 170
- Par nr. 5 140
Vi kan med det samme se at toppen går til par nr. 8, og bunden til par nr. 5. Men hvad med de andre? Her skal man bruge matchpoint (MP). Den mest almindelige måde at lave MP på er ved at starte med bunden, som får 0 MP. Det næste par får 2 MP, det næste igen 4 MP og sådan videre stigende med 2 MP indtil det par der får toppen. I en 4 bordsturnering som her er toppen 6 MP.
Så par nr. 8 får 6 MP, par nr. 2 4 MP, par nr. 3 2 MP og par nr. 5 0 MP.
Så skal Ø-V parrenes resultater gøres op. I dette tilfælde er det N-S der har fået point ved alle 4 borde, så for Ø-V spillerne handler det altså om hvem, der har tabt mindst.
- Par nr.6 -140
- Par nr.7 -170
- Par nr.4 -420
- Par nr.1 -430
Her får par nr. 6 altså toppen med 6 MP fordi de har tabt mindst. Par nr. 7 får 4 MP, par nr. 4 2 MP og par nr. 1 bunden med 0 MP.
Det kan synes uretfærdigt at par nr. 1 skal have en bund blot fordi deres modstandere meldte 3UT i stedet for 4 hjerter, og at par. nr. 6 og 7 skal have topscorerne fordi deres modstandere ikke fik meldt udgang. Det er jo ikke noget man som modspillere selv har været herre over. Men sådan er vilkårene i parturnering. Eftersom man spiller alle mod alle, vil det forhåbentligt udjævne sig i løbet af de andre spil, så det næste gang er nogle andre der er "heldige" eller "uheldige". Man må bare sørge for selv at gøre sit bedste i hvert spil.
Bemærk at selv om der er ret stor forskel på at få 170 (par nr. 3) og 420 (par nr. 2), så er forskellen stadigt kun 2 MP. Om så et par havde scoret 1100 for 4 doblede beter i zonen, mens de andre par kun havde scoret 140 i en delkontrakt, så havde toppen stadigt kun været 6 MP.
Næste spil:
Denne gang er det Ø-V der har haft spillet og scoret ved alle borde. Men vi starter stadigt med at gøre N-S resultaterne op først – det gør man altid. Nu gælder det så bare om hvem af N-S der tabt mindst.
- Par nr. 2 -170
- Par nr. 8 -400
- Par nr. 3 -420
- Par nr. 5 -450
Par nr. 2 er altså det par der har tabt mindst, og derfor får de toppen med 6MP. Par nr. 8 får 4MP, par nr. 3 2MPog par nr. 5 er dem der har tabt mest og får derfor bunden med 0MP.
Omvendt får Ø-V spillerne naturligvis point efter hvem der har scoret mest.
I stedet for at stille Ø-V resultaterne op på række, kan man nemlig også lave en hurtig hovedregning.
Hvis et N-S par får toppen på 6MP, så må det Ø-V par de har spillet mod naturligvis have fået bunden på 0MP. Hvis et N-S par har fået næst-toppen på 4MP, så har Ø-V logisk fået næst-bunden på 2MP. Og hvis et N-S par har fået bunden på 0MP, ja så har Ø-V naturligvis omvendt fået toppen på 6MP.
Så regnestykket er at toppen er 6MP. Derved kan man altid regne Ø-V's matchpoint ud ved at trække N-S's resultat fra 6MP.
Par nr. 2 får toppen 6MP – altså får par nr. 4 som sad Ø-V ved det bord en bund med 0MP (toppen er 6MP - NS scoren på 6MP =0).
Par nr. 8 får 4MP, så par nr. 1 har fået 2MP (6-4=2)
Par nr. 3 får 2MP, så par nr. 7 har fået 4 MP (6-2 = 4) ´
Endeligt får par nr. 5 0MP, så par nr. 6 må få toppen på 6MP (6-0=6)
Sådan regner man normalt altid Ø-V pointene ud, altså ved at regne "omvendt" – det er langt hurtigere end at skulle sammenligne alle resultaterne 2 gange.
I en 4-bordsturnering er toppen altså 6MP. I en 5-bordsturnering vil toppen være 8MP (2MP mere, fordi der er et bordresultat mere at sammenligne med), i en 6-bordsturnering 10MP, i en 7-bords 12MP osv.osv.
Hidtil har alle scorerne stået på samme side, enten hos N-S eller hos Ø-V. Nu bliver det lidt mere kompliceret, fordi pointene fordeler sig til begge sider. Men det er der stadigt råd for.
Vi starter stadigt med at gøre N-S resultaterne op. Først ser vi hvilket N-S par der har scoret mest:
Par nr. 8 har fået 200, det højeste tal i N-S kolonnen. Altså en top og 6MP
Par nr. 5 har fået 100, det næstbedste N-S resultat og altså 4MP.
Nu er der ikke flere resultater i N-S siden. Så må vi se på hvem af de resterende N-S par der har tabt mindst.
Par nr. 2 har det laveste tal i Ø-V kolonnen, nemlig 140. De har altså afgivet mindst af de resterende N-S par. Altså er det dem der skal have 2MP, som vi var kommet til.´
Endeligt må par nr. 3 sande at de har tabt mest – fordi de har det højeste tal stående i Ø-V kolonnen, 170. Og altså skal de have bunden og 0MP.
Igen regner man Ø-V pointene ud ved at regne "omvendt". Så når par. 3 får den laveste score som N-S, må det være deres modstandere i Ø-V, nemlig par nr. 7 der får toppen på 6MP.
Par nr. 4 får 4MP, par nr. 6 2MP, og par nr. 1 får en bund på 0MP fordi deres modstandere som N-S fik toppen på 6MP.
Du kan naturligvis også stille Ø-V rækken op i rækkefølge, hvis det er mere overskueligt til at starte med. Så starter man med det par der har højeste score i Ø-V siden:
- Par nr. 7 får 6MP for scoren 170
- Par nr. 4 får 4MP for scoren 140
- Par nr. 6 får 2MP for at have tabt mindst til N-S, nemlig -100
- Par nr. 1 får 0MP for at have tabt mest til N-S, nemlig -200.
Hidtil har alle resultater været forskellige ved de 4 borde. Men ofte ender man naturligvis i samme kontrakt, og med samme antal stik ved flere borde. Så skal man naturligvis også have det samme antal MP.
Vi starter igen med N-S resultaterne:
- Par nr. 8 er de eneste hos N-S der får point, nemlig 100 – så de får toppen på 6MP.
- Par nr. 2 er det N-S par der taber mindst til Ø-V, nemlig -100, så de får næst-toppen med 4MP.
Men nu har vi så 2 N-S par der tabt det samme til Ø-V,nemlig -140.
Hvem af dem skal så have 2MP og hvem skal have bunden på 0MP? Det skal ingen selvfølgeligt, for de skal have det samme.
Altså finder man en mellemting mellem 0MP og 2MP, hvilket naturligvis er 1MP! Begge par får altså 1MP.
Havde par nr. 2 også spillet 3 spar med 9 stik til Øst, havde de også fået -140. Så havde der været 3 par med samme score.
Her ville man så have 4, 2 og 0 IMP at fordele, og dem lægger man først sammen: 4MP+2MP+0MP = 6MP. De 6MP skal nu deles mellem 3 par i stedet, så derfor: 6MP/3 par = 2MP til hver. Alle tre par havde således fået 2MP hver.
Og skulle alle borde have spillet præcist det samme, ville man sige 6MP+4MP+2MP+0MP = 12MP. Og dele det mellem 4 par, altså 12MP/4par = 3MP til hver.
På den måde ville alle 4 N-S par have fået det samme, nemlig 3MP – de havde altså fået det man kalder middel. Middel er mellemtingen mellem en top på 6MP og en bund på 0MP, altså 3MP.
Og alle parrene i Ø-V havde naturligvis også fået det samme, altså 3MP til hver.
De tre første måtte så dele de resterende point, altså 6MP + 4MP + 2MP = 12MP. De 12MP skulle så deles mellem 3 par, altså 12MP/3 par = 4MP til hver.
3 par deler altså toppen og får 4MP hver, mens det sidste par er alene om bunden på 0MP.
Man kan kontrollere om man har regnet rigtigt ved til sidst at lægge de tildelte MP sammen.
I en 4-bordsturnering gives der altså 6,4,2 og 0 MP, i alt 12 MP. Når du lægger MP-tallene du har givet til N-S sammen, skal det altså give 12 i alt. Ellers har du regnet galt. Og tilsvarende skal Ø-V også give 12 tilsammen.
Hvis der spilles en 5-bordsturnering, skal totalen forhøjes en gang, altså 8+6+4+2+0 MP = 20MP i alt. Altså skal alle MP i hhv. N-S og Ø-V give 20 MP tilsammen, ellers er der en regnefejl.
Når alle spil er spillet færdigt ved alle borde, kan man begynde at gøre det endelige regnskab op.
Nu skal man for hver runde se hvor meget de enkelte par har scoret.
I denne runde er det gået som følger:
Par nr. 8 har altså scoret mest, nemlig 22MP i alt for runden. Deres modstandere par nr. 1 har naturligvis derfor også scoret mindst, nemlig 2MP.
Når man lægger de to tal sammen giver det 24, hvilket jo sjovt nok er det samme som 4 gange 6, nemlig 4 spil med en top på 6MP til hver.
Par nr. 7 og par nr. 6 har hver fået 19MP, og deres modstandere hver 5MP. 19+ 5 giver også 24.
Endeligt har par nr. 2 fået 16MP, og deres modstandere par nr. 4 har fået 8MP, også 24 i alt.
Sådan skal det nemlig gå op. Altså 4 spil hvor 6MP er top i hvert spil = 24MP i alt for NS og ØV tilsammen.
Var alle spillene endt uafgjort ved hvert bord, havde alle parrene fået middel, nemlig 12 point (det halve af 24). Så havde der stået 12 hele vejen ned i Total-kolonnen til højre.
Det kan man kontrollere ved at lægge scoren pr. spil sammen for alle par, som det sker i I alt-rækken nederst. Det skal altid give 24 tilsammen i en 4-bordsturnering, fordi toppen er 6MP og der er 4 borde, altså skal summen pr. spil være 6 gange 4 = 24.
I en 5-bordsturnering er toppen 8MP og der er 5 borde, altså skal summen pr. spil være 40.
Når man lægger tallene i nederste række sammen giver det altså 4 gange 24 = 96.
Det tal skal være det samme som summen af alle pars score, altså summen af tallene i kolonnen til højre, som også giver 96.
På den måde kan man kontrollere at man ikke har lavet en sammentællingsfejl et sted i regnskabet.
Normalt spilles der 28 spil i en 4-bordsturnering som her, og så skal totalen altså være 28 spil gange 6MP gange 4 borde = 28*6*4 = 672. Både nederste vandrette række og kolonnen til højre skal altså giv summen 672. Ellers må du i gang med at tælle efter.
I en 5-bordsturnering er toppen 8MP, og der spilles 27 spil og selvfølgeligt 5 borde. Altså skal totalen være 8*27*5 = 1080.
God fornøjelse med at lave regnskab – det kræver måske lige lidt øvelse i starten, men det kommer hurtigt. Og giver måske lidt bedre indblik i hvorfor man dog ikke scorede mere forleden aften i klubben……