Jacoby overførsel
JACOBY OVERFØRSEL
Jacoby er overføring ovenpå en UT-åbning.

Formål:
- At få vist en 5-farve
- At få kontrakten over på den stærke hånd
  
Forudsætning:
- At makker har åbnet med 1UT eller 2UT
- At man 5 kort eller flere i en majorfarve
- At modparten ikke har meldt ind. Hvis modparten har meldt ind falder Jacoby bort og alle meldinger er "naturlige".
  
Der meldes:
Farven lige under den farve man vil vise.
  
Eks.
  

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♦

(Øst skal alerte/banke, da Vest viser hjerter og ikke ruder)

 

2♥

(Vest skal alerte/banke, da det er en tvungen melding fra Øst og ikke fortæller om Øst har hjerter)

 

 

 

Nu er formålet med Jacoby opfyldt: er svarhånden svag men har 5 kort i en majorfarve, spiller man langt bedre i en trumfkontrakt end i sans. Og vi har fået den stærke hånd som spilfører.
 
Nu skal svarhånden beskrive sin hånd. Svarhånden er kaptajn, fordi han er den der bedst kender den samlede styrke.
 
0-7 hp: PAS
(der er ikke point til udgang, og vi spiller bedst i trumf).
 
8-9 hp:
med 5 kort i majorfarven: 2UT
(åbner må afgøre om vi skal spille UT eller trumf)
 
med 6 kort i majorfarven: 3 i majorfarven
(med en 6-farve hos svarer er vi garanteret mindst 8 trumfer tilsammen)
 
10-15 hp:
med 5 kort i majorfarven: 3UT
 
med 6 kort i majorfarven: 4 i majorfarven.
 
eks.

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

pas

Vest har 0-7 hp

 

 

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

2UT

Vest har 8-9 hp og præcis 5♠

 

 

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

3♠

Vest har 8-9 hp og 6♠

 

 

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

3UT

Vest har 10-15hp og 5♠

 
 
Nu er åbner igen kaptajn, da han nu kan se den samlede styrke og fordeling.
  
Hvis svarer eks. har meldt 2UT, skal åbner vurdere sin hånd:
  
Med minimum (15-16 hp) :
med 2 kort i majorfarven: pas
med 3 kort i majorfarven: flyt til 3 i majorfarven (må dog godt passe til 2UT, specielt hvis det er parturnering)
med 4  kort i majorfarven: flyt altid til 3 i majorfarven (eller meld evt. 4 i majorfarven med god tilpasning).
  
Med maksimum (16-17 hp):
med 2 kort i majorfarven: meld 3UT
med 3 kort i majorfarven: meld 4 i majorfarven (evt. 3UT, specielt hvis det er parturnering)
med 4  kort i majorfarven: meld altid 4 i majorfarven
  
eks.

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

2UT

Vest har 8-9 hp og præcis 5♠

Pas

15(16) hp, kun 2♠

 

 

 

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

2UT

Vest har 8-9 hp og præcis 5♠

3UT

(16)17 hp, kun 2♠

 

 

 

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

2UT

Vest har 8-9 hp og præcis 5♠

3♠

15(16) hp, 3♠

 

 

 

ØST

 

VEST

 

1UT

 

2♥

(Øst alerter/banker)

2♠

(Vest skal alerte/banke)

2UT

Vest har 8-9 hp og præcis 5♠

4♠

(16)17 hp, 3(4)♠

 

 

  
Jacoby overførsel kan også bruges efter åbning 2 UT. Nu melder svarer blot 3♦ eller  3♥ som overførsel.
Med åbning 2 UT har åbner 20-21hp, og svarer skal derfor have mindst 5 point for at melde udgang. Husk du må tælle fordelingspoint med hvis du har en 6-farve, for så er du sikker på at I har mindst 8 trumfer tilsammen.
  

ØST

 

VEST

 

2UT

 

3♥

(Øst alerter/banker)

3♠

(Vest skal alerte/banke)

pas

Vest har 0-4hp og 5♠

 

 

 

ØST

 

VEST

 

2UT

 

3♥

(Øst alerter/banker)

3♠

(Vest skal alerte/banke)

3UT

Vest har 5-9 hp og præcis 5♠

 

 

ØST
 
VEST
 
2UT
 
3♥
(Øst alerter/banker)
3♠
(Vest skal alerte/banke)
4♠
Vest har 5-9 hp og 6♠
 
 
Hvis svarer melder 3UT, kan åbner flytte til 4♠  hvis han har 3 eller flere ♠
  
  
  
Man kan også bruge Jacoby som overførsel til minorfarverne:
Her er 2♠ overførsel til ♣ og 3♣ overførsel til ♦. Det kræver dog normalt en 6-farve at overføre til minor, da det tvinger kontrakten op på 3-trinnet - og med kun en 5-farve kan man oftest ligeså godt spille 1UT.
  
Fordelen ved også at bruge overførsel til minor er også her, at en svag hånd kan være til bedre nytte i en trumfkontrakt end i UT.
Hvis svarer har mange point kan det endvidere være en fordel at få vist sin minorfarve fremfor blot at melde 3UT, fordi der i så fald kan være slem i kortene.
  
Minor Stayman
Hvis svarer sidder  med længde i begge minorfarver, mindst 5 kort i begge farver, kan man vise dette via Minor Stayman
 
Svaret 2♠ på 1UT viser så begge minor, og åbner kan så vælge mellem den bedste af sine minorfarver og melde 3♣.  eller 3♦.
Det kan være en god ide at bruge Minor Stayman hvis man som svarer sidder med 5-5 i minor og måske en renonce i hjerter. Så vil hånden være mere værd i en trumfkontrakt end i sans.
 
 
 
Hvis man både spiller med Overførsel til minor og Minor Stayman, må man ændre lidt i systemet, så betydningen af 2♠  er klar.
Hvis man har en 6-farve i ♣ og ikke har ♦ melder man nu i stedet 2UT som overførsel til 3♣.
  
Altså:
1UT- 2♦  = overførsel til ♥
1UT-2♥ = overførsel til ♠
1UT-2♠  = minor stayman (både ♣ og  ♦)
1UT-2UT= overførsel til ♣
1UT-3♣ = overførsel til ♦
 
Nu kan man ganske vist ikke melde 2UT naturligt (en jævn hånd der inviterer til 3UT) - men det kan løses ved at melde 2 klør først, og så melde 2UT uanset hvad åbner svarer.